Kan du selv styre dit renoveringsprojekt?
Renoveringsprojekter er oftest vanskelige at gennemføre for den enkelte ejer eller ejerforening. Der er mange faldgruber og de kan vise sig at koste ekstra penge. Bliver renoveringen udført med de korrekte løsninger og materialer? Får ejeren renoveringen udført til den laveste pris? Ofte er der overraskelser når konstruktionen åbnes – hvordan udføres en korrekt udbedring?
ArkitektSKOV A/S har gennemført et utal af renoveringsprojekter på gamle ejendomme. Den tekniske rådgivning kan spænde fra delrådgivning til at ejer overlader projektering, udbud/licitation og tilsyn til en professionel bygherrerådgiver som Torben Skov. Oftest er merprisen for denne bistand ganske lav idet en bygherrerådgiver kan fremskaffe lavere tilbud fra håndværkeren. Og så er der sikkerhed for et korrekt resultat af renoveringen.